S 1 fra 1938 på tur til Gedser og Marielyst
Vores gamle stigebil fra 1938 har ikke været ude at rulle i mere end et år, så nu trænger den til at blive luftet, og det sker
Lørdag d. 5/6, grundlovsdag.
2 af vores medlemmer tager på sommertur i bilen, en Ford model 137 fra 1938 med otte cylindre, Flathead benzinmotor, der tidligere har kørt ved det gamle Nykøbing Falster Brandvæsen samt ved Falck i Nykøbing.
Turen går cirka klokken 12.15 fra museet på Vendersgade 6 til Gedser Remise, hvor der er forventet ankomst mellem klokken 12.50 og klokken 13.00. Her kan bilen beundres, og medlemmer fra foreningen fortæller om den.
Det samme er tilfældet, når der på vejen hjem til Nykøbing gøres stop på Marielyst Torv. Her fortæller Bent Brund og Gert Langkjær interesserede om alle fire museer, der er samlet på Brandmuseet, som også tæller Frisørmuseet, Fotomuseet og B&O-museet.

Pin It on Pinterest